Hannah snøfter og tørrer øjnene, ”jeg er ikke klar endnu, giv mig lige fem minutter mere”, siger hun. Mette rejser sig og begynder at blande sig ved at sige: ” Tobias er ked af det! Jeg synes vi skal gå ind til ham nu.” Mette begynder at gå hen til døren. ”Det kan jeg ikke”, siger Hannah, og prøver famlende at tænde en cigaret.” ”Jaman du må jo forstå at det er din egen skyld, at han er ked af det”, siger Mette og går hen mod sofabordet. Hannah svarer prompte i arrigskab:” Hvordan kan det hele være min skyld?!”
Søren sætter sig lidt frem mod Hannah og lægger sin hånd på Hannahs arm og siger til hende, at nu skal hun bare ryge sin cigaret stille og roligt, hvorefter han kigger op mod Mette og siger:” Nu giver vi lige Hannah et par minutter til at falde til ro.
Mette bliver synligt irriteret, og hendes tanker går til Tobias som sidder grædende på sit værelse, hun siger til Søren:” Hvad så med Tobias?” Søren siger med en lidt hårdere stemme og et alvorligt blik:” En ting af gangen, Mette!”. ”Hvad mener du med det”, siger Mette med armene over kors og rynket pande. ”Den tager vi lige senere på kontoret” siger Søren med fasthed i stemmen. Mette siger fornærmet: ”ok”. Hvorefter hun går hen til sofabordet og pakker sine ting sammen. Hun går derefter målrettet ud i gangen og begynder at tage sko og jakke på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar