Tilknytningsteori

Tilknytningsteori:

I Bowlby’s tilknytnings teori (1969 – Attachment theory) skal tilknytningen forstås som et målkorrigeret kontrolsystem. Selve emnet ”tilknytning” er baseret på at tilknytningspersonen fungerer som en tryg base for barnet.

Analyse - Magtposition

Lidt om hvad magt er:

Vi forstår magt som det enkelte menneskes mulighed og evne til at få gennemført sine ideer, ønsker eller forestillinger.

"Magt kan defineres som en persons eller samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej."

Her er nogle eksempler om magtpositioner!!

Søren og Mette:

Der sker en lille smule magt i brik 3 mellem Søren og Mette i form af, at han rynker lidt på panden og sender Mette et afvisende blik og så overtager samtalen med Hannah.

Søren gør også det, at han sætter sig lidt frem mod Hannah og lægger sin hånd på Hannahs arm og siger til hende, at nu skal hun bare ryge sin cigaret stille og roligt, hvorefter han kigger op mod Mette og siger:” Nu giver vi lige Hannah et par minutter til at falde til ro.

Man kan se, at der foregår en magtkamp i brik 4 mellem Søren og Mette: Hvor han siger med en lidt hårdere stemme og et alvorligt blik:” En ting af gangen, Mette!”. ”Hvad mener du med det”, siger Mette med armene over kors og rynket pande. ”Den tager vi lige senere på kontoret” siger Søren med fasthed i stemmen.

Mette og Hannah:

Mette prøver på at få sin vilje igennem i brik 3 hos Hannah! Hvor hun (Mette) kigger på Hannah med et kritisk blik og siger med en vis bestemthed i stemmen: ”det dur ikke, at du bliver så hidsig, for det er jo ikke Tobias’ skyld”.

Mette prøver på i brik 4, at få sin vilje igennem, ved at prøve på at overtale Hannah til at gå ind Tobias. Her er det at Mette rejser sig og begynder at blande sig ved at sige: ”Tobias er ked af det! Jeg synes vi skal gå ind til ham nu.” Mette begynder at gå hen til døren.”

Mette prøver på at påtvinge Hannah skyldfølelse, ved at sige til hende (Hannah) i brik 4: ”Jaman du må jo forstå at det er din egen skyld, at han er ked af det”, siger Mette og går hen mod sofabordet. Hannah svarer prompte i arrigskab:” Hvordan kan det hele være min skyld?!”

Hannah og Tobias:

Hannah prøver i brik 3 på at udøve magt i form af at, hun gerne vil have at Tobias svarer på Mette´s spørgsmål, men da han (Tobias) ikke gør det, rejser Hannah sig og går hen til ham (Tobias) og med en hævet stemme, beder Hannah, Tobias om at svare. Han reagerer ikke og meget resolut, slukker Hannah for fjernsynet.

Der findes 4 magtdimensioner:

Der er blevet skrevet en kommentar fra gruppe 6 omkring magtpositioner, hvor de spørge ind til om man kunne være lidt mere specifikt og bruge de 4 magtdimensioner som er den direkte magt, den indirekte magt, den bevidsthedskontrollerende magt og den strukturel magt. Jeg har været inde og undersøge noget med 4 magtdimensioner og har prøvet at forbinde dem til  teksten.

Den direkte magt:

Den direkte magt kommer til udtrykt, når de forskellige interesser er blevet udtrykt klart og der bliver gennemtvunget en ordning, som er i modstrid med en gruppes eller en persons klart udtrykte interesser.

Søren er den direkte magt, fordi at han lader Hannah få nogle minutter til at sunde sig på og lader hende ryge sin cigaret færdig. Det strider imod det som Mette gerne vil have, at Hannah skal gøre og det er at gå ind til Tobias.

Den indirekte magt:

Indirekte magt er kendetegnet ved at de forskellige, modsatrettede interesser ikke får lejlighed til at manificere sig åbent. Magthaveren tilslører at der er tale om interesseforskelle gennem forskellige former for bevidst manipulation.

 

 

Den bevidsthedskontrollerende magt:
Her er det at en aktør påvirker andre aktørers forestilling, om hvad deres interesser er og hvordan disse kan fremmes. Bevidst eller ubevidst.

Mette kan sættes på her, fordi hun prøver på at få sin egen vilje igennem hos Hannah. Hun prøver også på at overtale Hannah til at gå ind til Tobias og hun prøver også på at påtvinger Hannah skyldfølelse.

Hannah er den bevidsthedskontrollerende magt, fordi hun bruger magt uden at være helt klar over det, over for Tobias og det er jo så ubevidst, den magt hun bruger.

Den Strukturel magt:

Her er det den magt som styrer os ved hjælp af normer, rutiner og strategier. Der er mange kilder til disse normer, rutiner og strategier, f.eks. kirke, familie, uddannelse, de politiske institutioner og det økonomiske system. Danner baggrund for den opfattelse vi har af verden.

Kildeliste:
Bogen individ, institution og samfund. Bogen er skrevet af Susanne Idun Mørch. Se side 212 - 213.
Omsorg og magt - i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Bente Hansen Kermenoglou og Ditte Sørensen. Se side 81.
Omsorg og magt – i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Bente Hansen Kermenoglou og Ditte Sørensen. Se side 84 - 85.

Analyse - Anerkendelse

Hvis vi kigger på anerkendende pædagogik som et mennesskesyn, må vi nok sige, at Mette helt glemmer dette i hends samtale med Hannah. Hun (Mette) er irettesættende, bebrejdende og ikke anerkendende overhovedet.

Anerkendelse er baseret på et gammelt europæisk menneskesyn om gensidig ligeværd.

Hos Taylor har vi 2 principper/ideer i tanken om gensidig anerkendelse:

1. Princip: Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset race, køn eller klasse.

2. Princip: Ethvert individ er unikt og har et udviklingspotentiale.

Her ser vi Hannah blive nedvurderet og det virker ikke som om Mette ser nogle udviklingsmuligheder hos hende. Hannah vedbliver at være taberen.

Vi har også brugt Berit Bae's analyseredskab, til at se på begrebet rummelige og trange mønstre i dialoger.

Ved rummelige mønstre har man et dialogforløb med indlevelse, tolerance og fokuseret opmærksomhed osv. og man bliver lyttet til, som et subjekt og ikke et objekt.
Der er gensidig ligeværd og accept.

Hvorimod trange mønstre er karekteriseret ved oplevelsesmæssig fjernhed, vurderende, irettesættende kommentarer. Der bliver ikke givet plads eller lyttet til en.

Tit ser vi netop, at Mette slet ikke prøver at forstå Hannah's tanker, det er en styrende samtale mellem et subjekt og et objekt.

analyse - Narrative

Hvad er narrativitet?

Det er en fortælling. Det kan være en livsfortælling fra barn/bruger eller en praksis fortælling fra en pædagog til en anden pædagog. Man kan bruge det narrative til at analysere og diskutere og på den måde håndtere en situation bedre. En ny pædagog kan bruge nogle praksis fortællinger til at blive en bedre pædagog og udvikle sig selv fagligt.

I vores fiktive fortælling kunne Mette have lavet en praksisfortælling. Hun kunne have brugt den i hendes samtaler med hendes chef, til at kigge tilbage på situationen.

Hvad er narrativ kompetence?

Det er en væsentlig forudsætning for at kunne kommunikere, for at kunne sætte sig ind i andres situationer og for at kunne tilegne sig litteratur, billeder, film mm. (refererer til dokumentet narrativ pædagogik fra PBR 04.03.2011 på studienet)

I vores fiktive fortælling kan man se, at Mette ikke har nogle narrative kompetencer med hensyn til Hannas situation, da hun bebrejder Hannah, at det er hendes skyld, at Tobias er ked af det. (brik 4.)


Hvad er narrativt begær?

Det er en følelse man har, hvis man ikke får slutningen af noget. Som Peter Brooks har forklaret, det med eksemplet, hvor man ser en film, og i slutningen af filmen ringer din telefon. Så føler vi det i vore kroppe, at vi gerne vil se slutningen. Vi mangler noget. Med film-eksemplet, er det meget tydeligt, men man ser det også i mange andre situationer, som fx når børn bliver afbrudt i en leg.

Man kan se det narrative begær hos Tobias i vores fiktive fortælling, da hans mor vil have, at han svarer på Mettes spørgsmål og så ender hun med at slukke for fjernsynet. Så bliver Tobias sur, fordi han kan føle det narrative begær i hans krop, som en uro, det er utilfredsstillende for ham og derefter vælter han saftevandet af bordet.





Kilde,
Bogen Sproget som værktøj og legetøj,
Tekst, børns fortælleudvikling af Marie Ludvigsen
side 85 Peter Brooks.

Dokument, Narrative Pædagogik, fra studienet

Eksempler på omsorg og magt:

Omsorg:

• At man gør noget for andre (yder hjælp)

• Den som yder omsorg, skal respektere brugeren, i brugerens eget hjem.

• At brugerens normer kommer først.

• Pædagogen skal være med til at lære brugeren at bruge de rettigheder, de har.

• At brugeren får lov til at være individ.

• At der bliver tænkt på deres behov.

Omsorg og magt hænger sammen.


Magt:

• Behøver ikke at være noget som er negativt.

• Ind imellem er det nødvendig at anvende magt.

• Giv dem magten tilbage.

• Vigtig at brugeren har medbestemmelse i deres eget liv.

• Pædagogen kan komme til at bestemme for meget over brugerens liv, så brugeren ikke får særlig meget medbestemmelse sit eget liv.

Brugeren er beskyttet af serviceloven.

Slutning, brik 5

Søren vender sig og ser på Hannah, og siger til hende: "skal vi to ikke lige gå ind til Tobias og se hvordan han har det? og hvad han laver inde på værelset. Hannah nikker bekræftende. De rejser sig og går ind til Tobias på hans værelse og samtidig hører de hoveddøren smække. Inde på værelset ligger der en snøftende Tobias på sin seng. Hannah går hen til Tobias og sætter sig på sengekanten og imens iagttager Søren hende. Efter at have trøstet Tobias, går de tilbage til stuen, hvor Hannah finder en kasse med legoklodser til Tobias og imens at Søren sætter sig i sofaen går Hannah ud i køkkenet, for at hente kalenderen, som hænger på køleskabet. Hun sætter sig på sofaen ved siden af Søren og de aftaler et nyt møde.

Derefter tager Søren tilbage til kontoret for at skrive rapport, om hvordan mødet er gået.

Efter et møde med lederen har Mette i samtygge, besluttet at sige sit job op. Her 3 måned senere arbejder Mette nu som pædagog i en vuggestue og Søren har stadig Hannah som klient. Det går fremad med Hannah og Tobias.

Opgaverne til brik 1, 2, 3, 4 og 5

1. Konteksten

Indled jeres fortælling ved konkret og sanseligt at beskrive stedet for læseren:

stedet - hvordan ser der ud, tiden - hvornår på dagen/året etc.

Husk - der er ingen personer tilstede endnu

2. Aktørerne

To pædagoger (familiekonsulenter, mand 55 år - kvinde 31 år)

En mor, kvinde 21 år,

Et barn 3 år.



Beskriv aktørerne - hvordan de ser ud - karakteristisk ect.

Hvad laver de - beskriv hvad der sker.

Beskriv deres indbyrdes relationer.

Der kan ikke indføres nye personer i resten af fortællingen.

3. Konflikten

En af aktørerne gør en handling (bevidst/ubevidst) der får en konflikt til at bryde frem -

det kan være såvel en af familiekonsulenterne som mor eller barn.

• Beskriv konflikten

• Hvad gør familiekonsulenterne

• Hvad gør mor

• Hvad gør barn

• Der er uenighed mellem de 2 familiekonsulenter.

4. Point of no return - Klimaks

En af familiekonsulenterne foretager en handling, der gør at intet kan blive, som det var.

Teksten skal fylde næsten lige så meget som brik 3, 2/3 del.

5. Slutning - Udgang

Og hvad der siden hændte...

En af aktørernes (mor, barn eller en af familiekonsulenterne's liv ændres i en anden retning

end forventet.

altfordamerne.dk

Vi har fået til opgave at skulle finde en blog på nettet. Jeg har været inde og kigge på mange, og fandt en som jeg synes rigtig godt om. Den hedder <a href="http://www.altfordamerne.dk/motion-velvaere/artikler/5-sunde-blogs-du-skal-kende/%22%3Ehttp://www.altfordamerne.dk/motion-velvaere/artikler/5-sunde-blogs-du-skal-kende/%3C/a">.

Mvh janni

Janni

Hej med jer.



Jeg er en stille og glad ung pige på 25 år. Jeg søgte ind på pædagoguddannelsen, fordi jeg altid har elsket børn og gerne vil arbejde med dem i fremtiden. Pædagoguddannelsen tager 3,5 år og varirerer meget mellem teori og praktik. Jeg glæder mig til at lære faget og deltage i børn´s dagligdag og udvikling, såvel fysisk, som psykisk. Jeg bor i Helsted, i et villahus, lidt uden for Randers, sammen med mine forældre. Jeg har også en storebror, som er 28 år, som også bor i Helsted i et villahus, ikke så langt fra os. Jeg er meget aktiv i min hverdag og jeg løber ca. 4 - 6 gange om ugen. Jeg elsker at lave mad og bage. Jeg føler selv at jeg er en meget kreativ person. Siden min studentereksamen har jeg været hjælpepige hos en skrædder.



Mvh Janni

ekstern - intern skrivelse

Intern
Tavlebesked

Fredag 7. oktober 2011
- I formiddags delte vi børnene op i 2 grupper, hvor der blev fortalt historier.
- Børnene laver derefter skuespil og fremviste dem for hinanden og de grinte helt vildt.
- Vi tog madpakkerne med udenfor og nød efterårssolen.
- Resten af eftermiddagen blev tilbragt på legepladsen.
- Nogle af pigerne samlede blade og kastanjer og lavede små fabeldyr.
- Søren sagde: ”Se - der i buskene bor ” troldemanden.




Ekstern
Sonja Hansen – (cpr. 100308-1214)
På basis af TRAS-testen, der blev foretaget den 10. august, har vi nu observeret Sonja over en periode.
Hun scorede ret lavt på sprogskalaen, og det har medført en vis bekymring her i huset, for hendes sproglige udvikling.
Vi har i længere tid arbejdet med sprogforståelse i små grupper. Og vi føler, at hun stadig mangler kompetencer inden for de forskellige opgaver.
Vi foreslår, at i iværksætter yderligere undersøgelser, for Sonja’s videreudvikling af sproget.
Vi ser frem til at høre jeres svar angående muligheder for hjælp til Sonja.

brik 4 - point of no return

Hannah snøfter og tørrer øjnene, ”jeg er ikke klar endnu, giv mig lige fem minutter mere”, siger hun. Mette rejser sig og begynder at blande sig ved at sige: ” Tobias er ked af det! Jeg synes vi skal gå ind til ham nu.” Mette begynder at gå hen til døren. ”Det kan jeg ikke”, siger Hannah, og prøver famlende at tænde en cigaret.” ”Jaman du må jo forstå at det er din egen skyld, at han er ked af det”, siger Mette og går hen mod sofabordet. Hannah svarer prompte i arrigskab:” Hvordan kan det hele være min skyld?!”


Søren sætter sig lidt frem mod Hannah og lægger sin hånd på Hannahs arm og siger til hende, at nu skal hun bare ryge sin cigaret stille og roligt, hvorefter han kigger op mod Mette og siger:” Nu giver vi lige Hannah et par minutter til at falde til ro.


Mette bliver synligt irriteret, og hendes tanker går til Tobias som sidder grædende på sit værelse, hun siger til Søren:” Hvad så med Tobias?” Søren siger med en lidt hårdere stemme og et alvorligt blik:” En ting af gangen, Mette!”. ”Hvad mener du med det”, siger Mette med armene over kors og rynket pande. ”Den tager vi lige senere på kontoret” siger Søren med fasthed i stemmen. Mette siger fornærmet: ”ok”. Hvorefter hun går hen til sofabordet og pakker sine ting sammen. Hun går derefter målrettet ud i gangen og begynder at tage sko og jakke på.

Konflikt, brik 3

Hun skænker kaffe op til Søren og Mette. De begynder at småsludre om vejret først og bevæger sig langsomt ind på Mettes dagligdags problemer. ”Hvordan er det gået siden sidst” spørger Søren. ”Det går lidt bedre” siger Hannah mens hun trækker på det. Mette vender blikket over mod Tobias og spørger ham: ”hvordan har du det Tobias ?”. Tobias svarer ikke, da han er meget optaget af fjernsynet. Hannah beder Tobias om at svare på Mettes spørgsmål, men Tobias reagerer stadig ikke.
Så rejser Hannah sig og går hen til drengen og med hævet stemme siger hun: ”Tobias vil du godt svare damen på hendes spørgsmål”. Tobias siger: ”ikke nu”. Hannah reagerer resolut og slukker for fjernsynet. Så vågner Tobias op og bliver meget sur og råber højt: ”du må ikke slukke for fjernsynet mor”. Han rejser sig op og får øje på sit saftevand, der står på bordet, han tager en hurtig beslutning, slår ud med hånden og glasset ender på gulvet. Tobias løber skrigende ud af stuen og smækker døren højlydt.
Hannah slår opgivende ud med armene og sætter sig grædende ned i sofaen og siger: ”sådan ender det altid, han bliver så hidsig. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre” siger hun.
Mette kigger på Hannah med et kritisk blik og siger med en vis bestemthed i stemmen: ”det dur ikke, at du bliver så hidsig, for det er jo ikke Tobias’ skyld”.
Søren rynker lidt på panden og sender Mette et afvisende blik og overtager samtalen med Hannah. Derefter forsøger han, at lette stemningen, ved at tale beroligende til Hannah. Samtidig opfordrer han hende til, at forsøge at løse konflikten med Tobias. Han beder hende tørre øjnene og derefter at gå ind til Tobias og tage en rolig snak med drengen omkring hele situationen.

Brik 2 - aktører

Man ser den lille dreng, Tobias, sidde på det beskidte gulvtæppe i stuen og ser tegnefilm på TV'et, mens moderen, Hannah, sidder i sofaen og tænder endnu en smøg. Hannah er enlig mor til Tobias. Hun har lyst hår, der er lidt fedtet og sat op i en hestehale, for hun har endnu engang ikke haft tid til at gå i bad. Hannah er 21 år og har blå øjne og har et modersmærke på højre side af halsen. Hun har slidte cowboy bukser, hættetrøje og varme, tykke strømper på. Hendes tanker kører rundt i hovedet på hende og smøgen ryger sig selv i askebægeret. Hun slukker smøgen og rejser sig træt og uoplagt fra sofaen og kigger hen mod vasketøjet, mens hun sukker dybt. Hun går hen mod Tobias og klapper ham blidt på hovedet og går hen og tager vasketøjet. Tobias ser længelsfuldt efter hans mor, mens hun går ud af stuen med vasketøjet, da hun går ud genoptager han hans fjernsynskiggeri og stikker endnu engang hånden ned i slikskålen. Tobias er tre år og ligner en glad lille dreng, der er lidt buttet med dejlige runde kinder. Tobias ligner sin mor - han har fint lyst hår med blå øjne.

Hannah kommer tilbage i stuen og begynder at rydde op på sofabordet, pludselig ringer det på døren. Hun tager hurtigt askebægeret og de to øl flasker og går ud i køkkenet og stiller det på bordet og går derefter ud og åbner døren.

Der står to familiekonsulenter, hun byder dem indenfor i stuen og tilbyder dem kaffe. Det er første gang hun møder disse to i hendes hjem, så hun føler sig lidt beklemt. De to familiekonsulenter bliver introduceret for Tobias. Tobias siger pænt hej til dem, og fortsætter med at se fjernsyn, derefter sætter de to konsulenter sig i sofaen. Den ene er en ældre mand ved navn Søren på 55 år. Han har mørke bukser og ternet skjorte på. Han har lidt gråligt hår og en lille måne, han har brune øjne og har lidt rynker omkring øjnene. Han er uddannet pædagog og har lidt over 20 års erfaring inden for faget som familiekonsulent. Han er en meget smilende og afslappet mand, og observerer roligt stuen. Ved siden af ham sidder Mette, hans kollega, på 31 år, hun er forholdsvis ny i faget. Mette har en tunika bluse på udenover et par leggens detil et par højhælede sko. Hun er lille og spinkel med langt brunt hår, hun har blå-grønne øjne. Mette finder papir og pen frem og lægger det parat på sofabordet. Hannah kommer ind i stuen med tre kopper, en kande kaffe og et glas saft til Tobias og sætter sig ved siden af Søren og Mette ved sofabordet.

Brik 1 - Konteksten

Det er sidst på eftermiddagen i en kold treværelses lejlighed. Vinden suser udenfor og regnen slår hårdt ind mod ruden. Mørket har lagt sig og kun de periodevise lyn oplyser stuen. Overfor den halvslidte lædersofa står der et fjernsyn og kører. På sofabordet står der et par tomme Harboe pilsnere ved siden af et overfyldt askebæger. Væggene er gule af nikotin og uden udsmykning. Det rødternede gulvtæppe er tyndslidt og er ikke lagt ordenligt til i kanterne. En bunke vasketøj er blevet smidt bag stuedøren og man kan sanse den ildelugtende vasketøjsstank, kun overgået af lugten af cigaretter. Man fornemmer en kold og nedtrykt stemning i hele stuen.

love og paragrafer værehuset er under

Find lovgrundlaget for jeres pædagogiske tilbud i henholdsvis lov om social service og dagtilbuddet og hvad er målet med tilbuddet og hvilket/hvilke dilemmaer kan i få øje på.

Følgende opslag er institutionen og personernes navn ændret.
Indledning:


Vi har en institution, "værestedet", det er et sted man bliver sendt hen, hvis man har problemer med at klare sit barn.
De er reguleret efter seviceloven, s. 48 i pædagogisk lovsamling.

-formålet med den er:
1. At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer.
2. At tilbyde en række almene serviceydelser der også kan have et forebyggende sigte

- Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette dagligdagen.

Paragraf:

Afsnit 11 kapitel 3 paragraaf 11 side 49
Kommunalbestyrelsen skal til familie med hjemmeboende børn/barn giver gratis radgivning.

Afsnit 6 kapital 11 paragraaf 46 side 53

særlig støtte til børn og unge
formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særlig behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt vokseliv som deres jævnaldrende.

Målet:


§1, s. 48, stk. 2 i lovsamlingen:
At hjælpe til at familien kan klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.


Dilemmaer:


Under vores interview kom vores pædagog ind på følgende eksempler af dilemmaer der kunne forekomme i hendes daglige arbejde.
Der blev blandt andet nævnt ”et hul i loven”.
Hun nævnte et eksempel hvor de sociale myndigheder fjernede et barn fra en familie, som ikke kunne tage vare om barnet. Kommunen arbejder efter andre paragraffer end vores pædagogiske tilbud. Vores pædagogiske tilbud kunne så ikke gå ind og hjælpe familien, da man nu ikke længere anså dem som en familie, da barnet er ”væk” (anbragt). Altså kan der ikke finde en forebyggende foranstaltning sted. Barnet kommer så (efter et år) hjem til en familie, der ikke har fået hjælp til at blive bedre forældre. Sådan er sag vil måske ofte ende med en ny anbringelse af barnet.
Der blev også nævnt flere dilemmaer med hensyn til økonomi.
Indenfor flygtningeområdet så de tit sager, hvor der ikke var penge nok. Der blev nævnt en sag hvor børnene skulle have en slikpose med i skole. Det var der ikke penge til i familiens budget. Det kunne godt være svært at arbejde med så små budgetter og samtidig hjælpe familien på vej til integration i Danmark.

Før 30érne og 30érne

Før 30érne:

• Første danske asyl i København i 1828.








• Offentlig pasning og opdragelse bliver en realitet.




• Industrialisering.








• Industrialiseringen gør at mange flytter fra landet til byen, hvilket fører til et større behov for børnepasning.




• Tilskud til daginstitutionerne.








• I 1919 kom daginstitutionerne på finansloven med et årligt tilskud på 250.000 kr.




• Lovgivning om børnearbejde.








• 1913 kom der en lov som forbød børnearbejde på fabrikker, før de havde gået i skole.




• Frøbel laver en uddannelse.








• 1885 => Første kursus for børnelærerinder.




• 1915 => uddannelsen bliver 2-årig for alle.




• 2 retninger








• Frøbel (1885).




• Montessori (1928).




• Sammenligning : pædagoglønninger.








• Slutningen af 1800-tallet - Årslønnen for asylmoderen i Viborg 400 kr og 4.800 kr til redaktøren på byens avis.

30érne:

• Pædagogik:








• Asylerne til fattig




• Mest rene pasning




• Men så kommer uddannelse




• "Hvorvidt barnet er født nysgerrig og derfor selv ved hvad det har brug for."




• Daginstitutionerne:








• Økonomisk depression




• Men stigning i daginstitutioner i 1939 til 388.




• Stram velformspædagogik




• Vis pædagogiske eller social




• 30 arvsfesten - opret folkeloven til fattig familier




• Samfundet:








• Arbejdsløshed, nazi i Tyskland.




• Erhvervskrise i 1929.




• Sulten i seng.

Lavet af studiegruppe 1: Lone, Michelle, Sophie, Ronni og Janni

En fortælling om en tur i prag

Det var i år 2006, om foråret. Jeg var med klassen i Prag.

Historien om en lille fodboldspiller

Det er tirsdag morgen og jeg møder sent, først kl. 09.00.. Jeg er vikar i en børnehave og ved ikke altid hvad der foregår på alle stuer.
Vi er fordelt på 3 stuer i børnehaven, en med børn på 5 år og 2 stuer med børn på ca. 3-4 år. Jeg skal være vikar på en af de små stuer.
Det første jeg møder er en flok sure voksne ansigter og en flok forvirrede børneansigter. Der står storbørns-gruppen pænt ved lågen og venter hånd i hånd med en makker. Glad snakker jeg med børnene, nej hvor skal i hen i dag, det bliver skægt osv. Og de voksne bryder ind, ja nu må vi se om vi kommer nogen steder.
Jeg forstår ingenting, men begiver mig ind i garderoben og der møder jeg et meget ulykkeligt barn. Lad os kalde ham Peter. Peter hulker højlydt, han er fastholdt af to voksne arme, fordi han har sparket fra sig i frustration. Peter er faldet til ro igen og pædagogen går ud til de andre voksne ved lågen for at tale med dem. Imens sætter jeg mig på knæ ved Peter og spørger ind og får hans historie.
Historien er at den lille Peter er ankommet stolt i børnehaven om morgenen iført hans spritnye fodbold tøj, støvler og benskinner hele molevitten. Dagen før har gruppen talt om at de skal i parken og spille bl.a. fodbold. Så det har Peter glædet sig helt vildt til, også en lejlighed til at vise hans nye fodbolddragt frem. Han mor og far har givet ham lov.( Så Peter kan slet ikke forstå problemet er er opstået.)
Pædagogerne synes så at det er for koldt og det er måske farligt med rigtige fodboldsko. Vi skulle også have givet de andre børn en chance for at bære deres favorit dragt osv. Mange argumenter blev fremført.
De voksne er så frustrerede at de overfalder mig, da jeg tillod mig at spørge, hvad sker der dog lige her. De begynder med alt deres” jamen du kan da nok forstå, at vi ikke kan give særbehandling, bare fordi hans mor siger det er OK, det er os der har ansvaret og det ser ud til regn, de bliver kolde og så videre.
Jeg går lidt hurtigt videre og siger lidt stødt, jeg er bare vikar og jeg skal først møde om 10 min. Så jeg kan vist lige nå en kop kaffe!

En barndoms erindring

Godt en måneds tid efter at jeg var startet i syvende klasse på min lokale folkeskole, besluttede mine forældre sig for, at jeg skulle på privatskolen Dyhrs i stedet. Dyhrs var kendt for et tårnhøjt gennemsnit i de ældste klasser, og for deres mange anstrengelser for at holde mobning på et nulpunkt. De proklamerede ligefrem, i de lokale medier, at de havde en mobbefri skole. Dette lød naturligvis godt i mine forældres ører, da jeg havde været udsat for massiv mobning på Skælskør skole i sjette klasse, hvilket, ikke overraskende, havde forstyrret min skolegang. Turen gik derfor til Slagelse, jeg kom ind i 7.b, og i løbet af få uger havde jeg indtaget mobbeofferlistens absolutte førsteplads. Diverse ubehagelige episoder udfoldede sig i løbet af ganske kort tid og fortsatte igennem hele året. Men min ankomst gav anledning til at en anden ”slap fri”. Dette var en virkelighed der gik op for mig, efter en lidt besynderlig episode fandt sted i vores klasse under en dansk lektion. Vores klasselærer Claus startede dagen med hans sædvanlige løftede hånd der nærmest kommanderede ro i klassen. Kort tid efter var der total stilhed, hvilket gav Claus anledning til at få sat dagens program i gang. Han sagde som det første den dag: ”Mikkel har noget han gerne vil sige til jer alle sammen”. Komplet uvidende om hvad der skulle til at ske, kiggede jeg over på Mikkel, som rystende rykkede stolen tilbage, så den lavede en høj skinger lyd der gik direkte i trommehinden, hvorefter han rejste sig fra stolen og bevægede sig op imod kateteret. Med sig, til hans store solo-stykke, havde han et stykke foldet papir. På papiret havde han skrevet en lille tale til klassen. Mikkel fumlede først med det foldede papir og begyndte derefter at fortælle forsamlingen af djævlens afkom og øgleyngel, hvor glad han var for at de ikke mobbede ham længere, og hvor meget bedre han havde det med at gå i skole nu. Han sluttede tilmed af med at sige tak til hans dæmoner, hvilket udløste klapsalver inden han igen kunne indtage hans plads i midten af klassen. Claus tog over igen og roste først Mikkel for hans mod og den flotte tale. Derefter sluttede han mobbeemnet af med at sige, at det var dejligt at klassen var blevet meget bedre til at respektere hinanden, og at mobning ikke længere var aktuel i vores klasse.

Et stykke tid efter hændelsen i klassen, besøgte jeg Mikkel efter skole. Vi spillede et par Playstation spil imens Mikkel fortalte, med stor begejstring, hvor glad han var for at jeg var kommet ind i klassen. For nu var det nemlig ikke ham der blev mobbet længere. Yderligere fortalte han at han var blevet mobbet siden han ankom, hvilket han gjorde i femte klasse. Før ham var Thomas mobbeofret og før ham var det Bjarke osv.. Jeg spurgte med stor forundring, hvorfor han havde valgt at stille sig op og sige tak til de andre, fordi de endelig var holdt op med at mobbe ham. Til det svarede Mikkel, at Claus havde opfordret ham til det.

En lille erindring

Det er i 8. klasse, fuglene synger ud på træerne uden for og solen skinner, solen skærer ind på ruden i vores klasselokale. I klasselokalet er der nogle små border og stole, man kan lige have sine ting på bordet, men så heller ikke mere. Vores klasselokale ligger i en bygning for sig selv, så dvs. at der kan komme sollys ind på den side af hvor lokalet ligger. Det er sådan at der er matematik på programmet. Læreren kommer ind og går ned i den anden ende af klasselokalet, stiller sin taske på skrivebordet og finder matematikbogen frem. Det er en mandlig lærer vi har. Den mandlig lærer er en høj person og almindelig af bygning. Han har en meget afslappet tøjstil og har fuldskæg. Man kan se når han snakke at han har kaffetænder, dvs. at han drikker meget kaffe, kaffen sidder som rander omkring tænderne. I lærerens ene hånd er der et kaffekop med sort kaffe i. Læreren fortæller hvordan timen skal foregå og tager derefter fat i kridtet, som ligger på skrivebordet foran sig og han begynder så at skrive et regnestykke op på tavlen og da kridtet kommer på tavlen, giver det lige en skærende lyd, man er nærmest ved at få ondt i ørerne. Han begynder at snakke og fortæller hvad det er for et regnestykke, der står på tavlen. Efter et stykke tid siger han at, vi skal slå op på den side, som er i bogen, den side som han har skrevet op på tavlen. Der går ikke ret lang tid før det ringer ud til frikvarter og vi har 10 minutters pause, til lige at strække benene eller gå på tiolettet. Da frikvarteret er over, sætter vi alle sammen os på vores pladser og nu er matematiktimen i gang igen. Jeg tager papirs blokken, som ligger ude i siden på det lille bord, jeg sidder ved og ligger den foran mig og derefter tager jeg blyanten og begynder at skrive nogle regnestykker ned på papiret, som er i matematikbogen. Jeg synes at regnestykkerne ser svære ud, men jeg prøver alligevel og se om jeg kan regne dem ud og efter et stykke tid går det ikke helt så godt. Jeg kigger op og kigger rundt i klasselokalet og ser at alle sidder og laver matematikstykkerne som er i matematikbogen eller prøver på det, ud fra hvad jeg kan se. Efter at have kigget bekymret rundt i klassen, kigger jeg ned igen og prøver at finde ud af det hele, selvom at det ser svært ud. Jeg kan se at læren står på forreste række og hjælper en af de andre i klassen og jeg gør det man plejer, at gøre, når noget er svært, nemlig at række hånden op, for at vise at jeg har brug for hjælp, men læren ser ikke at jeg har hånden oppe og efter at have siddet med hånden oppe i et stykke tid, kalder jeg på ham et par gange, men på en måde så kan jeg se at han ignorerer mig lidt og jeg kalder på ham igen, (for jeg har lært at man skal blive ved med at spørge indtil at man har fået den hjælp man har behov for) og da han endelig høre at jeg kalder, siger han, at han er altså lige igang med at hjælpe en her og at jeg må lige vente. Jeg tænkte: Jeg sad altså på 2. række og det eneste han skulle gøre var at vende sig om i få minutter og hjælpe mig, men det gjorde han ikke. Da han endelig var færdig med at hjælpe nogle af de andre i klassen, var timen næsten også færdig. Men den eneste han sådan set ikke havde hjulpet var mig. Der havde måske været behov for 2 lærere i undervisningen, dengang.

Venskab

I ottende klasse i en folkeskole er der flest drenge. I en af klasserne er der kun tre piger. To af disse piger er rigtig gode veninder, som også mødes udenfor skolen. Den tredje pige føler sig lukket udenfor. Hun går hen til klassens pædagog, fordi hun ville spørge om hjælp til at komme sammen med de andre to piger. Hun er meget usikker og hun går meget op i hendes religion, som hun ved at de andre to piger ikke er interesseret i. Derfor vil hun gerne have at en pædagog til at hjælpe hende.

Pædagogen beslutter sig til først at snakke med de to veninder, og om hvordan de syntes dynamiken er i klassen. Pigerne synes at det er godt i klassen, og at alle kan snakke med hinanden. Pædagogen spørger nu direkte om hvad de syntes om den tredje pige i klassen. Hende syntes de ok om. De kan snakke med hende og arbejde sammen med hende. Pædagogen fortæller nu at pigen gerne vil være venner med dem, og om pigerne ikke bare kan invitere hende hjem ? En af de to piger synes ikke at de kan bare blive venner , fordi pædagogen siger det. Hun kan lide pigen, men hun synes ikke de har nogle ting tilfælles, bortset fra skole, at snakke om. Pædagogen beder pigerne om at tænke over det. Derefter laver de en ny aftale med alle tre piger.

I snakken med alle tre piger er den ene pige stadigvæk ikke enig med at de nu skal være venner, bar fordi de er i den samme klasse. De aftaler at de skal prøve at være mere sammen som venner.

Det første stykke tid gik det ok, men den ene pige syntes stadigvæk at de ikke havde nok fælles ting at snakke om. Hun begyndte at snakke med nogle fra de andre klasser og fandt nye venner der. Alle tre piger snakkede stadigvæk om skoleting, men ingen af dem var rigtig venner mere.

I den situation har den hjælp, som pædagogen har tilbudt, ikke haft nogle god effekt. Jeg tror at pædagogen skulle have prøvet et andet udgangspunkt, som for eksempel at pigerne prøver arbejdee sammen om et skoleprojekt. Så de kommer til at snakke mere med hinanden og måske finder fælles interesser.

Ronni's introduktion

Hej med jer.

Jeg hedder Ronni Lyons og er 26 år (derved IKKE over 30, Michelle!). Jeg bor i Randers sammen med min kæreste, Lea. Lea og jeg har været sammen i snart fire år nu og venter barn her i september.

Min fritid bruger jeg på mine venner, fodbold og kæresten, og heldigvis kan de ting også tit kombineres. Jeg er Brøndby fan, ikke den voldelige slags, men skulle jeg være sur efter en weekend, så finder i nok svaret i superliga-tabellen ;)

Efter mange overvejelser og megen undersøgelse af de mange forskellige uddannelser man kan vælge imellem her i Danmark, endte jeg med at søge ind på pædagoguddannelsen. Jeg har længe vidst, at jeg godt ville have med mennesker at gøre, men hvilket felt jeg ville arbejde i har været uvist for mig. Jeg tror dog, at jeg er havnet på den rigtige uddannelse nu, og ser med glæde, og med en vis frygt for en tung lektiebyrde, frem til tre et halvt år på pædagoguddannelsen her i Randers.

Det var egentlig alt jeg havde lyst til at dele med jer, så jeg slutter nu.

See ya in school!

Badut

hej med jer,

Jeg vil anbefale at kigge en gang på blogger site : badut.typepad.com.
Den her blog skriver om mad, kreativitet og familieliv. Jeg kan godt lide den, fordi hendes mål med bloggen er at give lidt sollys, hver dag til dem der læser det. Men også, fordi jeg elsker og læse selv om mad, kreativitet og familieliv.
hilsen sophie

Sophie Dahl

Hej med jer,

Jer er sophie, og jeg er en af forfatterne, som skriver på den her blog. Jeg er også lige begyndt med pædagog uddannelse i Randers og glæde mig meget til 3,5 år med nye og spændende ting.
Samme med min man og to dejlige børn bor vi i en parcelhus, i en villakvarter cirka 25/30 km fra skole. Min søn (2år) er hjemme med far om dagen, og sammen med mig går vi til mor barn gymnastik. Min datter (4,5 år) er i børnehaven lige over fra vores hus og gå helt alene på en gymnastik holdt. Jeg kommer fra Holland og er i Danmark i 3,5 år, så hvis I synes jeg skriver lidt mærkeligt noget gang, så er det nok derfor! Håber I vil kom og læse rigtig meget om os på den her blog.
Hils Sophie

Hvem er Lone

Lone er medlem af de grønne pædagogers studiegruppe. Hun er af ældre årgang og var ved at stå helt af, da hun skulle lære at lave en blog! Nu sidder hun i total stilhed og koncentrerer sig meget dybt om at skrive et indlæg. Hun glæder sig over at hun trods alt er kommet så langt.
Hun takker også hendes studiegruppe rigtigt meget for at have tålmodighed med hende. :)

Lidt om Michelle Hvid

Hej folkens, nu skal I høre hvem jeg er. :)