tirsdag den 25. oktober 2011

Tilknytningsteori

Tilknytningsteori:

I Bowlby’s tilknytnings teori (1969 – Attachment theory) skal tilknytningen forstås som et målkorrigeret kontrolsystem. Selve emnet ”tilknytning” er baseret på at tilknytningspersonen fungerer som en tryg base for barnet.


Bowlby benyttede udtrykket ”arbejdsmodeller” for bedre at kunne forklare og lægge betydelig mere vægt på teorien bag ”barnets indre verden”. Barnets arbejdsmodeller bliver udviklet i interaktionsprocessen mellem barnet og dets omsorgsgivere og dannes ud fra den emotionelle kontakt samt kvaliteten af tilknytningen. De informationer barnet får igennem interaktionerne vil være bygget på gensidig bekræftelse og vil være med til at danne de generaliserede modeller som integreres i selve barnets personlighed. (Et mindre vellykket forhold mellem barn og omsorgsgivere vil resultere i et negativt-præget modelsæt, som kan skabe komplikationer senere hen)

Et barn der oplever kærlighed, opmærksomhed og omsorgsfuldhed fra moderen vil konstruere en positiv og elskværdig model af hende og derved udvikle et sikkert tilknytningsforhold til hende og i forlængelse af dette også være i stand til at overføre tilknytningsforholdet til andre nære og vigtige personer. Samtidig baner det sikre tilknytningsforhold vejen for, at barnet kan udvikle en model af sig selv som kompetent, elsket og respekteret.

Modsat kan et barn som oplever en distanceret, usikker og uforudsigelig mor, konstruere en model af usikkerhed i forhold til tilknytningspersonen og andre vigtige personer. Dette kan lede til at barnet opfatter sig selv som inkompetent og uelsket.

Kort sagt er barnets oplevelser med omsorgspersonen medbestemmende for dets opfattelse af sig selv og evnen til at knytte sig til andre vigtige personer.

Stern:

Stern opfatter samspillet mellem forældrene og barnet som processer (interpersonelle procesenheder), som i barnet bliver generaliseret til indre/mentale skemaer. Skemaerne styrer indirekte barnets måde at relatere til andre mennesker på. Skemaerne er en del af vores episodiske hukommelse og er en individualiseret og personlig forventning om hvorledes tingene sandsynligvis vil udfolde sig fra det ene øjeblik til det andet.

Projektgruppen Sameroff & Emde, 1989

Emde anvender begrebet ”delt virkelighed”, når han skal beskrive den specielle interaktion der udvikler tilknytning. Den delte virkelighed illustreres i et forsøg, hvor et barn skulle kravle over en glastildækket dyb revne, for at komme frem til noget det gerne ville have fat i. Det der afgøre om barnet kravler over eller ej, er moderens ansigtsudtryk, hvorvidt hun smiler og opmuntrer eller ser angst eller utryk ud. Såfremt moderen er positiv vil barnet kravle over kløften til trods for at dets egne sanser siger det, at det er farligt. Tilknytningen til moderen kan derved overkomme den utrygge fornemmelse som barnet har i situationen.

Det er emdes opfattelse, at moderens deltagele i den ”delte virkelighed” skaber sikkerhed og tryghed for barnet, såfremt hun deltager med positive følelser og tilstande.

Fejludvikling eller manglende udvikling af tilknytningsrelationer kan ifølge Emde skyldes moderens manglende følelsesmæssige tilgængelighed og hendes manglende evne for at gå ind i en afbalanceret følelsesmæssig udveksling med barnet.

Relationsforstyrrelser:

Børn er forskellige hvad angår stimuleringstolerance, hvilket blandt andet kan beskrives som udtryk for forskelle i medfødt temperament. Hvis barnet på det tidlige stadie ikke kan finde selvregulerende modtræk til over- eller underskridelse af dets tolerancetærskler for stimulation, kan der udløses panisk angst, depressive tilstande eller oplevelsen af et ”falsk selv”. Det er derfor vigtigt, at forældrene formår at afstemme sig selv i forhold til barnets stimulusbarriere.

Ifølge Anders (1989) forekommer den mest grundlæggende forstyrrelse, hvis forældrene ikke kan finde nogen glæde eller lykke ved samværet med spædbarnet.

Derudover har Anders udpeget fem forskellige grundformer for forstyrrelser i moderens regulering af den tidlige mor-spædbarn-relation (direkte citat fra bogen ”Bånd der brister – Bånd der knyttes”):

1. Overregulering, hvilket vil sige, at moderen mangler indføling og er grænseoverskridende uden hensyn til barnets tærskler og ikke giver rum for barnets egne initiativer.
2.Underregulering, karakteriseret ved moderens manglende initiativ, respons, engagement og støtte til regulering af tilstande.
3. Utilpasset regulering, forstået som en afvigende regulering, der hverken er over- eller underregulering, men ude af timing og ikke synkroniseret med barnets signaler.
4. Uregelmæssig regulering, forstået som skiftende grader af kontrol, vekslende interaktionsstil og manglende konstans.
5. Kaotisk regulering, præget af uforudsigelighed og en ekstrem grad af uregelmæssig regulering.

Anders anser disse reguleringsformer for ”forstyrrelses-enheder” eller syndromer i mor-spædbarn-relationen. Han mener at enhederne skal ses som risikovilkår i barnets udvikling.

Bindingsforstyrrelser:

Svend Aage Madsen mener at forstyrrelser i moderens binding til barnet giver større eller mindre svækkelser på et eller flere af følgende områder: Empati, følelsesmæssig tilgængelighed, samstemthed, engagement, beskyttelse, frembringelse af organiserede strukturer og ansvarlighed over for behov, indlæring, leg og disciplin.

Brodén kom i 1991 frem til tre generelle typer bindingsforstyrrelser:

De afskærmede mødre:

Her er der tale om afvisende eller afskærmende opførsel fra forældrene, som kan være både passiv og aktiv. Som oftest kommer det til udtryk i afvisende, mistænksomme, konfliktsøgende forældre-holdninger. Holdningerne er karakteriseret ved en manglende evne til følelsesmæssig tilgængelighed og empati, samt en manglende evne til at udvikle et indre billede af barnet. Helt grundlæggende for afvisningen er, at den forhindrer barnet i at ”blive til” gennem relationen til et andet menneske.

De iscenesættende mødre:

Disse moder-typer er meget engagerede i deres børn, men har tildens til at tage udgangspunkt i deres egne behov og forestillinger, og ser derfor ikke barnet selv og dets behov. Dette kan føre til, ifølge Brodén, at overbeskyttelsen og afvisningen, i denne sammenhæng, bliver to sider af samme sag, forstået på den måde, at den iscenesættende mor bliver overbeskyttende overfor et passivt barn, men derimod bliver afvisende i relation til et aktivt barn.

De lunefulde mødre:

De lunefulde mødre har tendens til at tillægge deres barn intentioner, som slet ikke svarer til dets psyke. Her er der tale om projicering af intentioner og følelser, som stammer fra moderens dårlige oplevelser med sine egne forældre eller dårlige oplevelser fra eget liv generelt. Lunefuldheden kommer til udtryk i moderens svingende og uforudsigelige opførsel overfor barnet, som tvinger barnet til konstant at skulle indrette sig på moderens holdning for at opnå den nødvendige kærlighed og accept.

Selvom der er lavet en opdeling af de forskellige bindingsforstyrrelser, så kan der sagtens opstå kombinationer af dem. Men da lunefuldheden er det dominerende træk i moderens samspil, kan det få store konsekvenser for barnets udvikling og kan skabe tilknytningsforstyrrelser hos barnet.

Følger af forstyrrelser i tilknytningen:

Stern har igennem dybdegående empiriske undersøgelser og kliniske analyser af forstyrrelser i mor-spædbarn-interaktionen fundet ”rødder” til kendte psykologiske tilstande i ungdoms- og voksenalderen: neurotiske tilstande, psykoser og personlighedsforstyrrelser (citat fra Bånd der brister – bånd der knyttes).

Ainsworth’s forskning angående kontinuitet i tilknytningsstil eller tilknytningsmønster anerkendes som de mest velfunderede. Ved at afgrænse enhederne: utryg-undgående, utryg-ambivalent og tryg tilknytning har hun skabt bevis for sammenhængen mellem tilknytningsmønstre i barndom og voksenliv. Sidenhen er der foretaget adskillige undersøgelser som bekræfter og viderebygger på Ainsworth’s forskning. Her et citat af Svend Aage Madsen: ”En lang række senere undersøgelser har bekræftet kontinuiteten mellem tilknytningsmønstre i det første leveår og senere psykiske funktionsmåder og træk: tilknytningsformer, tolerancetærskler for frustrationer, ihærdighed og samarbejdsvilje, social kompetence, selvagtelse, opførsel, empati, udforskning, autonomi, initiativ, evne til social relateren til andre og depression.”

Der er ligeledes foretaget undersøgelser, som indikerer at sårbarhed senere i livet kan være resultat af tidlige forstyrrelser i mor-barn-relationen. Mange forskere har yderligere lagt vægt på, at konfliktsøgende, afvisende og mistænksomme forældreattituder er nogle af de mest alvorlige psykopatologiske risikofarer. Forældre der selv har været udsat for omsorgssvigt og negativt ladet forældreattituder har en kedelig tildens til at skabe et lignende opvækstklima for deres børn, hvilket indikerer at tilknytningsforstyrrelser kan arves socialt.

Hvordan anvendes denne viden og hvordan er den relevant i forhold til opgaven:

Helt grundlæggende er der Bowlbys teori, som har været starten på en lang række yderligere teorier og forskning af området. Mary Ainsworths arbejde tog udgangspunkt i Bowlbys tilknytningsteori og skemaet ”tilknytningsmønste og tilknytningsadfærd” er en kort oversigt over hvordan et mor-barn forhold kan/har udviklet sig.

Man kan forholdsvist nemt placere Tobias og Hannah i skemaet.

Tobias falder under den ”usikre/undgående” kategori, da han reagerer trodsig og vredt på sin mor, da hun slukker fjernsynet. Samtidig er han ignorerende overfor moderen.

Hannahs opførsel gør at hun til dels er i den ”usikre/ambivalente” boks, men hun er også at finde i den ”usikre/undgående”. Den ambivalente boks er repræsenteret i form af hendes svingende opmærksomhed i forhold til Tobias. Samtidig er hun også lidt ignorerende og negligerende overfor ham. Hun sætter ham foran fjernsynet med en slikskål og det virker som en fast rutine.

Noget kunne tyde på at der er nogle tilknytningsforstyrrelser i Hannah og Tobias’ forhold. De er ikke så alvorlige på dette stadie, men med viden om tilknytningsteorien kan Søren gå ind og arbejde på reparation af forholdet. Her er det for Søren vigtigt, at han får yderligere informationer omkring Hannahs fortid og hendes nuværende situation, både hvad angår eventuelt parforhold, sociale omgivelser og daglige færden. På denne måde kan Søren danne sig et overblik over præcis, hvad der påvirker og belaster Hannah og derved svækker hendes personlige overskud til at indgå i mor-barn-relationen med Tobias.

Kilder:

http://books.google.dk/books?id=0pxMigZUFHIC&pg=PA75&lpg=PA75&dq=tilknytningsadf%C3%A6rd&source=bl&ots=pxKYAx47RY&sig=HsUo0uLlOnU4NrwhQ_0v20k5KZs&hl=da&ei=Z4-dTs6eIJOL4gSMn9DPCQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=3&ved=0CCsQ6AEwAjgK#v=onepage&q=tilknytningsadf%C3%A6rd&f=false

http://www.munkholm.cc/fileadmin/user_upload/munkholm/filer/munkholm_PDF/JOHN_BOWLBY_-_TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER.pdf

Tilknytningsteori: Betydningen af nære følelsesmæssige relationer – Anders Broberg
Tilknytningsteori og psykoanalyse – Peter Fonagy
Bånd der brister – Bånd der knyttes – Svend Aage Madsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Send en kommentar