Hvis vi kigger på anerkendende pædagogik som et mennesskesyn, må vi nok sige, at Mette helt glemmer dette i hends samtale med Hannah. Hun (Mette) er irettesættende, bebrejdende og ikke anerkendende overhovedet.
Anerkendelse er baseret på et gammelt europæisk menneskesyn om gensidig ligeværd.
Hos Taylor har vi 2 principper/ideer i tanken om gensidig anerkendelse:
Anerkendelse er baseret på et gammelt europæisk menneskesyn om gensidig ligeværd.
Hos Taylor har vi 2 principper/ideer i tanken om gensidig anerkendelse:
1. Princip: Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset race, køn eller klasse.
2. Princip: Ethvert individ er unikt og har et udviklingspotentiale.
Her ser vi Hannah blive nedvurderet og det virker ikke som om Mette ser nogle udviklingsmuligheder hos hende. Hannah vedbliver at være taberen.
Vi har også brugt Berit Bae's analyseredskab, til at se på begrebet rummelige og trange mønstre i dialoger.
Ved rummelige mønstre har man et dialogforløb med indlevelse, tolerance og fokuseret opmærksomhed osv. og man bliver lyttet til, som et subjekt og ikke et objekt.
Der er gensidig ligeværd og accept.
Her ser vi Hannah blive nedvurderet og det virker ikke som om Mette ser nogle udviklingsmuligheder hos hende. Hannah vedbliver at være taberen.
Vi har også brugt Berit Bae's analyseredskab, til at se på begrebet rummelige og trange mønstre i dialoger.
Ved rummelige mønstre har man et dialogforløb med indlevelse, tolerance og fokuseret opmærksomhed osv. og man bliver lyttet til, som et subjekt og ikke et objekt.
Der er gensidig ligeværd og accept.
Hvorimod trange mønstre er karekteriseret ved oplevelsesmæssig fjernhed, vurderende, irettesættende kommentarer. Der bliver ikke givet plads eller lyttet til en.
Tit ser vi netop, at Mette slet ikke prøver at forstå Hannah's tanker, det er en styrende samtale mellem et subjekt og et objekt.
Hej Gruppe 1
SvarSletVi har talt om, hvorvidt Søren handler særlig hensigtsmæssigt, ved at afvise Mette, før hun går ud af lokalet. I stedet for at skælde ud og være bedrevidende, kunne han i stedet være anerkendende uden nødvendigvis at give hende ret?
Man kan vel også udøve pædagogik overfor sine kolleger, ikke kun for brugere?
Venlig hilsen
Gruppe 6
Det kunne han helt sikkert have gjort. Der er ingen tvivl om, at alle de voksne i vores fortælling kunne have grebet tingene an lidt anderledes, men altså.. Vi kan godt li' drama ^^
SvarSletMon ikke Lone tilføjer jeres skarpe observation til hendes del af fremlæggelsen, da det jo er endnu et godt eksempel på anerkendende pædagogik.