Tilknytningsteori

Tilknytningsteori:

I Bowlby’s tilknytnings teori (1969 – Attachment theory) skal tilknytningen forstås som et målkorrigeret kontrolsystem. Selve emnet ”tilknytning” er baseret på at tilknytningspersonen fungerer som en tryg base for barnet.

Analyse - Magtposition

Lidt om hvad magt er:

Vi forstår magt som det enkelte menneskes mulighed og evne til at få gennemført sine ideer, ønsker eller forestillinger.

"Magt kan defineres som en persons eller samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej."

Her er nogle eksempler om magtpositioner!!

Søren og Mette:

Der sker en lille smule magt i brik 3 mellem Søren og Mette i form af, at han rynker lidt på panden og sender Mette et afvisende blik og så overtager samtalen med Hannah.

Søren gør også det, at han sætter sig lidt frem mod Hannah og lægger sin hånd på Hannahs arm og siger til hende, at nu skal hun bare ryge sin cigaret stille og roligt, hvorefter han kigger op mod Mette og siger:” Nu giver vi lige Hannah et par minutter til at falde til ro.

Man kan se, at der foregår en magtkamp i brik 4 mellem Søren og Mette: Hvor han siger med en lidt hårdere stemme og et alvorligt blik:” En ting af gangen, Mette!”. ”Hvad mener du med det”, siger Mette med armene over kors og rynket pande. ”Den tager vi lige senere på kontoret” siger Søren med fasthed i stemmen.

Mette og Hannah:

Mette prøver på at få sin vilje igennem i brik 3 hos Hannah! Hvor hun (Mette) kigger på Hannah med et kritisk blik og siger med en vis bestemthed i stemmen: ”det dur ikke, at du bliver så hidsig, for det er jo ikke Tobias’ skyld”.

Mette prøver på i brik 4, at få sin vilje igennem, ved at prøve på at overtale Hannah til at gå ind Tobias. Her er det at Mette rejser sig og begynder at blande sig ved at sige: ”Tobias er ked af det! Jeg synes vi skal gå ind til ham nu.” Mette begynder at gå hen til døren.”

Mette prøver på at påtvinge Hannah skyldfølelse, ved at sige til hende (Hannah) i brik 4: ”Jaman du må jo forstå at det er din egen skyld, at han er ked af det”, siger Mette og går hen mod sofabordet. Hannah svarer prompte i arrigskab:” Hvordan kan det hele være min skyld?!”

Hannah og Tobias:

Hannah prøver i brik 3 på at udøve magt i form af at, hun gerne vil have at Tobias svarer på Mette´s spørgsmål, men da han (Tobias) ikke gør det, rejser Hannah sig og går hen til ham (Tobias) og med en hævet stemme, beder Hannah, Tobias om at svare. Han reagerer ikke og meget resolut, slukker Hannah for fjernsynet.

Der findes 4 magtdimensioner:

Der er blevet skrevet en kommentar fra gruppe 6 omkring magtpositioner, hvor de spørge ind til om man kunne være lidt mere specifikt og bruge de 4 magtdimensioner som er den direkte magt, den indirekte magt, den bevidsthedskontrollerende magt og den strukturel magt. Jeg har været inde og undersøge noget med 4 magtdimensioner og har prøvet at forbinde dem til  teksten.

Den direkte magt:

Den direkte magt kommer til udtrykt, når de forskellige interesser er blevet udtrykt klart og der bliver gennemtvunget en ordning, som er i modstrid med en gruppes eller en persons klart udtrykte interesser.

Søren er den direkte magt, fordi at han lader Hannah få nogle minutter til at sunde sig på og lader hende ryge sin cigaret færdig. Det strider imod det som Mette gerne vil have, at Hannah skal gøre og det er at gå ind til Tobias.

Den indirekte magt:

Indirekte magt er kendetegnet ved at de forskellige, modsatrettede interesser ikke får lejlighed til at manificere sig åbent. Magthaveren tilslører at der er tale om interesseforskelle gennem forskellige former for bevidst manipulation.

 

 

Den bevidsthedskontrollerende magt:
Her er det at en aktør påvirker andre aktørers forestilling, om hvad deres interesser er og hvordan disse kan fremmes. Bevidst eller ubevidst.

Mette kan sættes på her, fordi hun prøver på at få sin egen vilje igennem hos Hannah. Hun prøver også på at overtale Hannah til at gå ind til Tobias og hun prøver også på at påtvinger Hannah skyldfølelse.

Hannah er den bevidsthedskontrollerende magt, fordi hun bruger magt uden at være helt klar over det, over for Tobias og det er jo så ubevidst, den magt hun bruger.

Den Strukturel magt:

Her er det den magt som styrer os ved hjælp af normer, rutiner og strategier. Der er mange kilder til disse normer, rutiner og strategier, f.eks. kirke, familie, uddannelse, de politiske institutioner og det økonomiske system. Danner baggrund for den opfattelse vi har af verden.

Kildeliste:
Bogen individ, institution og samfund. Bogen er skrevet af Susanne Idun Mørch. Se side 212 - 213.
Omsorg og magt - i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Bente Hansen Kermenoglou og Ditte Sørensen. Se side 81.
Omsorg og magt – i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Bente Hansen Kermenoglou og Ditte Sørensen. Se side 84 - 85.

Analyse - Anerkendelse

Hvis vi kigger på anerkendende pædagogik som et mennesskesyn, må vi nok sige, at Mette helt glemmer dette i hends samtale med Hannah. Hun (Mette) er irettesættende, bebrejdende og ikke anerkendende overhovedet.

Anerkendelse er baseret på et gammelt europæisk menneskesyn om gensidig ligeværd.

Hos Taylor har vi 2 principper/ideer i tanken om gensidig anerkendelse:

1. Princip: Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset race, køn eller klasse.

2. Princip: Ethvert individ er unikt og har et udviklingspotentiale.

Her ser vi Hannah blive nedvurderet og det virker ikke som om Mette ser nogle udviklingsmuligheder hos hende. Hannah vedbliver at være taberen.

Vi har også brugt Berit Bae's analyseredskab, til at se på begrebet rummelige og trange mønstre i dialoger.

Ved rummelige mønstre har man et dialogforløb med indlevelse, tolerance og fokuseret opmærksomhed osv. og man bliver lyttet til, som et subjekt og ikke et objekt.
Der er gensidig ligeværd og accept.

Hvorimod trange mønstre er karekteriseret ved oplevelsesmæssig fjernhed, vurderende, irettesættende kommentarer. Der bliver ikke givet plads eller lyttet til en.

Tit ser vi netop, at Mette slet ikke prøver at forstå Hannah's tanker, det er en styrende samtale mellem et subjekt og et objekt.

analyse - Narrative

Hvad er narrativitet?

Det er en fortælling. Det kan være en livsfortælling fra barn/bruger eller en praksis fortælling fra en pædagog til en anden pædagog. Man kan bruge det narrative til at analysere og diskutere og på den måde håndtere en situation bedre. En ny pædagog kan bruge nogle praksis fortællinger til at blive en bedre pædagog og udvikle sig selv fagligt.

I vores fiktive fortælling kunne Mette have lavet en praksisfortælling. Hun kunne have brugt den i hendes samtaler med hendes chef, til at kigge tilbage på situationen.

Hvad er narrativ kompetence?

Det er en væsentlig forudsætning for at kunne kommunikere, for at kunne sætte sig ind i andres situationer og for at kunne tilegne sig litteratur, billeder, film mm. (refererer til dokumentet narrativ pædagogik fra PBR 04.03.2011 på studienet)

I vores fiktive fortælling kan man se, at Mette ikke har nogle narrative kompetencer med hensyn til Hannas situation, da hun bebrejder Hannah, at det er hendes skyld, at Tobias er ked af det. (brik 4.)


Hvad er narrativt begær?

Det er en følelse man har, hvis man ikke får slutningen af noget. Som Peter Brooks har forklaret, det med eksemplet, hvor man ser en film, og i slutningen af filmen ringer din telefon. Så føler vi det i vore kroppe, at vi gerne vil se slutningen. Vi mangler noget. Med film-eksemplet, er det meget tydeligt, men man ser det også i mange andre situationer, som fx når børn bliver afbrudt i en leg.

Man kan se det narrative begær hos Tobias i vores fiktive fortælling, da hans mor vil have, at han svarer på Mettes spørgsmål og så ender hun med at slukke for fjernsynet. Så bliver Tobias sur, fordi han kan føle det narrative begær i hans krop, som en uro, det er utilfredsstillende for ham og derefter vælter han saftevandet af bordet.





Kilde,
Bogen Sproget som værktøj og legetøj,
Tekst, børns fortælleudvikling af Marie Ludvigsen
side 85 Peter Brooks.

Dokument, Narrative Pædagogik, fra studienet

Eksempler på omsorg og magt:

Omsorg:

• At man gør noget for andre (yder hjælp)

• Den som yder omsorg, skal respektere brugeren, i brugerens eget hjem.

• At brugerens normer kommer først.

• Pædagogen skal være med til at lære brugeren at bruge de rettigheder, de har.

• At brugeren får lov til at være individ.

• At der bliver tænkt på deres behov.

Omsorg og magt hænger sammen.


Magt:

• Behøver ikke at være noget som er negativt.

• Ind imellem er det nødvendig at anvende magt.

• Giv dem magten tilbage.

• Vigtig at brugeren har medbestemmelse i deres eget liv.

• Pædagogen kan komme til at bestemme for meget over brugerens liv, så brugeren ikke får særlig meget medbestemmelse sit eget liv.

Brugeren er beskyttet af serviceloven.

Slutning, brik 5

Søren vender sig og ser på Hannah, og siger til hende: "skal vi to ikke lige gå ind til Tobias og se hvordan han har det? og hvad han laver inde på værelset. Hannah nikker bekræftende. De rejser sig og går ind til Tobias på hans værelse og samtidig hører de hoveddøren smække. Inde på værelset ligger der en snøftende Tobias på sin seng. Hannah går hen til Tobias og sætter sig på sengekanten og imens iagttager Søren hende. Efter at have trøstet Tobias, går de tilbage til stuen, hvor Hannah finder en kasse med legoklodser til Tobias og imens at Søren sætter sig i sofaen går Hannah ud i køkkenet, for at hente kalenderen, som hænger på køleskabet. Hun sætter sig på sofaen ved siden af Søren og de aftaler et nyt møde.

Derefter tager Søren tilbage til kontoret for at skrive rapport, om hvordan mødet er gået.

Efter et møde med lederen har Mette i samtygge, besluttet at sige sit job op. Her 3 måned senere arbejder Mette nu som pædagog i en vuggestue og Søren har stadig Hannah som klient. Det går fremad med Hannah og Tobias.

Opgaverne til brik 1, 2, 3, 4 og 5

1. Konteksten

Indled jeres fortælling ved konkret og sanseligt at beskrive stedet for læseren:

stedet - hvordan ser der ud, tiden - hvornår på dagen/året etc.

Husk - der er ingen personer tilstede endnu

2. Aktørerne

To pædagoger (familiekonsulenter, mand 55 år - kvinde 31 år)

En mor, kvinde 21 år,

Et barn 3 år.



Beskriv aktørerne - hvordan de ser ud - karakteristisk ect.

Hvad laver de - beskriv hvad der sker.

Beskriv deres indbyrdes relationer.

Der kan ikke indføres nye personer i resten af fortællingen.

3. Konflikten

En af aktørerne gør en handling (bevidst/ubevidst) der får en konflikt til at bryde frem -

det kan være såvel en af familiekonsulenterne som mor eller barn.

• Beskriv konflikten

• Hvad gør familiekonsulenterne

• Hvad gør mor

• Hvad gør barn

• Der er uenighed mellem de 2 familiekonsulenter.

4. Point of no return - Klimaks

En af familiekonsulenterne foretager en handling, der gør at intet kan blive, som det var.

Teksten skal fylde næsten lige så meget som brik 3, 2/3 del.

5. Slutning - Udgang

Og hvad der siden hændte...

En af aktørernes (mor, barn eller en af familiekonsulenterne's liv ændres i en anden retning

end forventet.