mandag den 12. september 2011

Historien om en lille fodboldspiller

Det er tirsdag morgen og jeg møder sent, først kl. 09.00.. Jeg er vikar i en børnehave og ved ikke altid hvad der foregår på alle stuer.
Vi er fordelt på 3 stuer i børnehaven, en med børn på 5 år og 2 stuer med børn på ca. 3-4 år. Jeg skal være vikar på en af de små stuer.
Det første jeg møder er en flok sure voksne ansigter og en flok forvirrede børneansigter. Der står storbørns-gruppen pænt ved lågen og venter hånd i hånd med en makker. Glad snakker jeg med børnene, nej hvor skal i hen i dag, det bliver skægt osv. Og de voksne bryder ind, ja nu må vi se om vi kommer nogen steder.
Jeg forstår ingenting, men begiver mig ind i garderoben og der møder jeg et meget ulykkeligt barn. Lad os kalde ham Peter. Peter hulker højlydt, han er fastholdt af to voksne arme, fordi han har sparket fra sig i frustration. Peter er faldet til ro igen og pædagogen går ud til de andre voksne ved lågen for at tale med dem. Imens sætter jeg mig på knæ ved Peter og spørger ind og får hans historie.
Historien er at den lille Peter er ankommet stolt i børnehaven om morgenen iført hans spritnye fodbold tøj, støvler og benskinner hele molevitten. Dagen før har gruppen talt om at de skal i parken og spille bl.a. fodbold. Så det har Peter glædet sig helt vildt til, også en lejlighed til at vise hans nye fodbolddragt frem. Han mor og far har givet ham lov.( Så Peter kan slet ikke forstå problemet er er opstået.)
Pædagogerne synes så at det er for koldt og det er måske farligt med rigtige fodboldsko. Vi skulle også have givet de andre børn en chance for at bære deres favorit dragt osv. Mange argumenter blev fremført.
De voksne er så frustrerede at de overfalder mig, da jeg tillod mig at spørge, hvad sker der dog lige her. De begynder med alt deres” jamen du kan da nok forstå, at vi ikke kan give særbehandling, bare fordi hans mor siger det er OK, det er os der har ansvaret og det ser ud til regn, de bliver kolde og så videre.
Jeg går lidt hurtigt videre og siger lidt stødt, jeg er bare vikar og jeg skal først møde om 10 min. Så jeg kan vist lige nå en kop kaffe!

2 kommentarer: